Slip brugen af snus med laser-akupunktur

Hos Klinik for Rygestop tilbydes en effektiv og skånsom behandling, der reducerer nikotintrang og lindrer abstinenser, når du vil stoppe med at tage snus.

På Klinik for Rygestop har vi siden 2006 hjulpet med nikotinafvænning fra cigaretter. Med tiden har vi oplevet en stigende efterspørgsel på hjælp til snusafvænning – og i 2024 tog vi udfordringen op.

Selvom vores erfaring med snus ikke er helt på niveau med vores mangeårige erfaring med rygestop, har vi nu opnået så gode resultater, at vi tilbyder en standardbehandling.

Bliv fri af din afhængighed af snus

Vidste du, at snus kan være mere afhængighedsskabende end cigaretter? Det skyldes det høje nikotinindhold og den effektive optagelse gennem mundens slimhinder. Mens nikotinen fra en cigaret forsvinder hurtigt, giver snus en længerevarende påvirkning, hvilket kan gøre afhængigheden endnu stærkere.

Laserakupunktur til snusafvænning foregår på samme måde som ved rygestop – behandlingen hjælper med at reducere den fysiske afhængighed af nikotin. Dog adskiller snus sig ved at indeholde en højere koncentration af nikotin, som optages direkte gennem slimhinderne i mundhulen. Da nikotinen frigives gradvist, kan kroppen være påvirket næsten døgnet rundt. Samtidig afgiver snus ingen røg og generer ikke omgivelserne, hvilket gør det let at bruge i alle situationer – endda også om natten.

Disse faktorer gør afhængigheden mere omfattende, og derfor kræver snusafvænning som regel flere behandlinger end et rygestop. Hvor én behandling ofte er tilstrækkelig ved cigaretafvænning, anbefales tre behandlinger ved snus: en indledende behandling, en opfølgning dagen efter og en sidste gentagelse et par dage senere.